SERIE: RUSTICA, OLYMPIA, CLASSIC & VARIA
Scandi-Roc’s støbte betonelementer består af naturprodukter, og som følge deraf vil der altid være variationer i udsende. Vi leverer både tørstøbte og vådstøbte elementer. Kendetegnet for de tørstøbte beton produkter er en rustik overflade der har en åben porestruktur. Kendetegnet for en vådstøbt beton er den mere ensartet og jævne overflade.
Nedenstående har vi beskrevet og forklarer de naturlige forekomster / kendetegn som man bør være opmærksom på når man vælger beton elementer, da disse ikke må forveksles med reklamationsberettigede fejl.
Kalkudfældning og farveforskelle
Kalkudfældning kan opstå og er en naturlig del af hærdningprocessen, udfældningerne forsvinder typisk af sig selv indenfor 1-2 år, i særlige tilfælde op til 3 år. Vil man ikke vente, så kan en afsyring afhjælpe udfældningen.
Selvom kalkudfældninger er et almindeligt kendt fænomen og det ikke er muligt at undgå disse via interne kontroller, betyder det ikke at vi hos SR ikke tager problemet alvorligt. Derfor tilsætter vi fordyrende ingredienser ved produktion af vores beton elementer, hvorved kalkudfældninger reduceres. Men helt at undgå at der kan forekomme kalkudfældninger på nogle af vore beton produkter, er desværre ikke muligt.
Farveforskelle er en naturlig forekomst på betonvarer. Disse forskelle opstår som følge af forskelle i hærde forhold, fugtindhold, sand og grus, temperaturforhold inden hærdning og lignende. Farveforskelle vil med tiden blive gradvist udlignet.
Kalkudfældningerne opstår først, når stenene er stablet på paller, og ofte også efter, at de er leveret. Det er derfor en fordel, at lægge stenene umiddelbart efter de er leveret, og i hvert fald undgå at stenene står på paller i flere måneder inden de lægges. Sten der er leveret i efteråret, og først lægges til foråret, har langt større risiko for at få nogle meget kraftige udfældninger. Kan længere tids opbevaring ikke undgås, bør stenene stå tørt så de ikke udsættes for fugt i form af regn, kondens osv.
For yderligere info omkring kalkudfældninger henviser til Belægningsgruppen, Dansk Beton - www.betonsten.dk - Borchure: Kalkudfældninger.
Struktur
Strukturforskelle forekommer hyppigt i beton produkter, da støbeprocessen er meget kompliceret, med mange faktorer der har betydning for overfladens udseende, vil der altid være variationer i de enkelte elementers udtryk.
Jernudfældning
Støbte betonelementer kan i nogle tilfælde have rustpletter. Pletterne stammer fra jernholdige partikler i det sand og grus, som stenene er støbt af, f.eks. i form af lerjernsten. Det er naturligvis noget man prøver at undgå, men helt eliminere det kan man ikke. Udfældningerne kan variere noget i farve, afhængig af i hvilken form jernet er tilstede. Jernudfældningerne er ikke skadelige for betonen, og visse typer forsvinder med tiden.
Tolerancer
Tolerancer på +/- 2 mm i forhold til oplyste mål skal accepteres. Vådstøbte fliser i serien OLYMPIA må tolerancer på +/- 3 mm accepteres.