Natursten | Læs alt om naturstenstyper og karakteristika - Klik her
Materialeinformation

Værd at vide om Natursten

Du finder nedenstående en oversigt over de forskellige naturstenstyper og karakteristika som er en del af Scandi-Roc’s produktsortiment:

SERIE: NATURA, SÅLBÆNKE & MODENA MURAFDÆKNINGER

Du finder nedenstående en oversigt over de forskellige naturstenstyper og karakteristika som er en del af Scandi-Roc’s produktsortiment:

Granit (Mountain Grey, Baltic Light Grey, Soft Sand)

Granit er en bjergart, der er dannet over mange millioner år. Granit består af kvarts, feldspat og glimmer – altså opbygget af mineraler og metaller. Ikke to stykker granit er ens, hvilket gør hvert stykke granit unikt rent optisk. Særprægene er forårsaget af naturens påvirkninger, der giver hvert stykke granit “personlighed”, charme og viser dets lange liv.

Skifer (Basic Line)

Skifer er en forholdsvis blød, lagdelt sten dannet under tryk, der varierer i tykkelse. Skifer består af komprimerede lag af ler, mineraler og materiale fra overliggende lag, som kløves let med laget, der hvor der i vand er aflejret nedbrudte bjergarter eller skaldyr. Der findes flere typer skifer f.eks. ler-, kvarsit- og glimmerskifer, og de optræder i forskellige farvenuancer så som sort, grøn, blå, hvid og rød. Portugisisk skifer som vi anvender som råvare anses for værende af markedets højeste kvalitet. Mindre klingespor lange de savede kanter, kan forekomme på elementerne. Portoskifer indeholder pyrit som kan komme til udtryk som mindre brune aflejringer på skifferen. "Black spots" er komprimerede områder som fremstår mørkere på dele af elementet. Skifer tåler ikke nogen form for syrebehandling.

Basalt (Mountain Black)

Basalt bliver i daglig brug omtalt som en granit, men er egentlig dannet ved vulkansk aktivitet og er ikke sammensat på samme måde som granit. Basalt indeholder jern- og magnesiumsilikater. Basalt er megetjernholdigt og tåler derfor ingen form for syre.  Syre misfarver basalt.

Download infoark om Basalt

Travertin

Travertin er en natursten såsom marmor, granit, Onyx, Limestone, Skifer etc. Den vigtigste forskel mellem travertin og andre natursten ligger i dannelsen af klippen, hårdheden af stenen og udseende. Travertin er dannet i varme kilder og / eller kalksten huler. Travertin er ikke det samme som marmor eller kalksten, som falder i metamorfe bjergarter kategori. Vigtige karakteristika for travertin er hullerne i sten, som er forårsaget af kuldioxid unddragelse.

Download infoark om Travertin
 

Nedenfor har vi beskrevet og forklaret de naturlige forekomster/kendetegn, der findes i de forskellige stensorter, og som man bør være opmærksom på, når man vælger stensort, da disse ikke må forveksles med reklamationsberettigede fejl.

Farvevariationer/årespring

Natursten med disse naturtegninger kan variere meget, idet der kan forekomme farveforskelle på samme element. På nogle natursten kan det virke som om, visse områder mangler den originale bundfarve. På andre typer kan der forekomme store åreaftegninger, som pludselig bliver brudt af en tværgående åre eller tynde streger, som kan ligne revner. Disse elementer er meget flotte for dem, der kan lide den rå natur. Dette er noget kunden skal være opmærksom på ved køb af natursten. Alle stensorter kan have farvevariationer/årespring. Disse er dog mest tydelige i granit

Naturpletter mørke/lyse

Forekommer oftest på finkornede typer af granit. Naturpletter fremtræder som mørke eller lyse pletter af varierende størrelser. Pletterne kan være ensfarvede eller bestå af flere farvevarianter. Disse pletter kan ikke undgås.

Småhuller/revner 

Findes i næsten alle typer af natursten. Huller (Tarolli) er en aflejring af et lille dyr eller svamp, som er rådnet eller formuldet væk. Ved skifer kan afskallinger eller mindre flig på hjørner forekomme. Det er en naturlig del af produktets beskaffenhed ifbm. produktionen. Dette må ikke tolkes som dårlig kvalitet, blot et udtryk for en naturlig karakteristika ved denne type af natursten.

Svindrevner er den afstand, som naturen har skabt mellem de forskellige forekomster i en stentype, når sten under pres og meget kraftig varme smelter sammen over millioner af år. 

Slibemærker 

Forekommer på alle typer natursten med en slebet overflade. Slibemærker vil oftest være cirkelrunde i aftegningerne, da det er slibeklodserne, der laver mærker under slibningen. Slibemærker kan ikke undgås på slebne sten, da det er sidste slibeklods inden polering, der laver mærkerne.

Glasårer 

Aflejringer af store mængder døde skaldyr m.m., og sammenkitningen med forskellige organiske stoffer, som lejrede sig på havbunden, kombineret med enorme vandtryk, har bevirket, at man i dag har et produkt, som kan anvendes som forskellige byggematerialer. Det sammenkittede produkt kan have været udsat for forskydninger i lagene eller måske jordskælv, hvorved den sammenkittede masse har slået revner. Her er vandet sivet igennem, hvorved der aflejrede sig organiske stoffer f.eks. kisel. Disse stoffer har forenet sig med den øvrige masse og er blevet til en homogen masse. For tusinde af år siden hævede en del af havbunden sig op over vandspejlet, og derved opstod landområder med bakke og dale - bjergkæder er ligeledes opstået på denne måde. Det var nu blevet muligt via moderne arbejdsmetoder at “bryde” blokke af den sammenkittede masse, som kan saves op til f.eks. vinduesplader i 2 cm og 3 cm tykkelse eller fliser i 1 cm tykkelse. De før omtalte sammenkittede revner fremtræder nu som årer i pladerne i fagsproget kaldet “glasårer”. Disse årer gør på ingen måde pladerne svagere. Brudstyrken er større, netop hvor “glasårerne” findes. Glasårer kan forekomme i mange natursten - i granit såvel som i skifer. Vi håber, at denne kortfattede forklaring på hvorledes natursten kan være opstået, har overbevist dig om, at “naturfejl” behandlet fagligt korrekt, ikke berettiger til reklamation.

Misfarvninger på naturstensoverflader ”Picture framing” 

Mange natursten indeholder foruden organiske bestanddele også andre forbindelser - frem for alt jernforbindelser. Det basiske vand, der bruges i visse limtyper og fugetyper, opløser disse forbindelser og reagerer med dem. Denne forbindelse trænger så op til overfladen på naturstenene. Herefter kan der ske en oxidation. Dette forekommer oftest på lyse granit typer. Vi anbefaler man altid anvender nedlægnings materiale der er godkendt til natursten.

Naturligt svind

Da vi har med et naturprodukt at gøre, må man acceptere at der kan være sten der er beskadiget på den ene eller anden vis. Natursten har ofte sin oprindelse langvejs fra, hvilket også er forbundet med meget håndtering. Indenfor vores branche accepteres der et svind på op til 6% hvilket man som kunde må og skal acceptere kan forekomme. Dette gør sig specielt gældende for større leverancer hvor vi opfordrer til at man har dette med i kalkulationen. Fliser der måtte blive sorteret fra anvendes f.eks ved tilskæring mm.

Rust

Der kan forekomme mindre rustpletter i natursten, dette skyldes jernholdige partikler der reagerer og kan resultere i rustudtræk.

Tolerancer

Tolerancer på +/- 2 mm i forhold til oplyste mål skal accepteres.

Beklager!

Du befinder dig på en særlig version af vores hjemmeside og informationen du søger, er desværre ikke tilgængelig her.
For yderligere information eller spørgsmål, bedes du venligst rette henvendelse til vores team på messestanden.